Tryg til at kunne fortælle om de ting, der gør ondt.
Det være sig fysisk som psykisk.
Terapi til krop og sind. Et trygt sted, hvor du får mulighed for at skabe forandring og hele arrene på krop og sind.
Hvad kan jeg gøre for dig?
Jeg kan hjælpe dig til at skabe forandringer i dit liv. Finde nye måder at forstå de problemer, som måske står i vejen for, at du kan leve det liv, du gerne vil.
Jeg har særlig erfaring i at hjælpe mennesker, som har problemer i forhold til rusmidler eller psykiske lidelser.
Du får et sted, hvor du kan føle dig tryg til at dele de ting, der er svære. Et sted, hvor også kroppen vil kunne finde ro.
Fordi du, ligesom mig, mener at krop og sind hænger sammen. Hos mig får du mulighed for at arbejde med begge dele.
Angst, stress, depression, lavt selvværd, grænsesætning er nogle af de ting jeg har størst erfaring med.
I mit arbejde med folk med problemer med rusmidler fylder rusmidlerne ofte kun en lille del. Nogle har psykiske udfordringer, som de skal have hjælp til at håndtere på en anden måde end ved brug af rusmidler. Andre har problemer med at være i relationer. Nogle har problemer med ensomhed. Andre føler Ikke de er noget værd. Nogle har mistet retningen i deres liv og kan ikke finde mening. Mange har gamle traumer, som de i mange år ikke har turdet se på.
Jeg tilbyder et sted, hvor du kan føle dig tryg til at se på – og mærke – de ting, der er svære.